Anna og Lars vil gå på tur.
ˈɑnːɑ ˈoː ˈlɑʂ ˈvil ˈgoː ˈpoː ˈtʉːr
Anna a Lars chtějí jít na výlet.
De vil besøke Vigelandsparken.
ˈdiː ˈvil beˈsøːke ˈviːgelɑnspɑrkən
Chtějí navštívit Vigelandsparken.
De møtes utenfor Nationaltheatret i formiddag.
ˈdiː ˈmøːtes ˈʉːtənfor nɑʃuˈnɑːlteɑːtre ˈiː ˈformidːɑːg
Potkají se dopoledne před Nationaltheatret.
Anna kjenner ikke byen veldig godt.
ˈɑnːɑ ˈçenːər ˈikːe ˈbʏːən ˈveldi ˈgot
Anna město nezná moc dobře.
Hun er forvirret.
ˈhʉn ˈæːr forˈvirːet
Je zmatená.
Hun kan ikke finne veien til teateret.
ˈhʉn ˈkɑn ˈikːe ˈfinːe ˈvæiən ˈtil teˈɑːtere
Nedokáže najít cestu k divadlu.
Anna ber en mann om hjelp. Hun spør ham:
ˈɑnːɑ ˈbeːr ˈeːn ˈmɑn ˈom ˈjelp ˈhʉn ˈspøːr ˈhɑm
Anna požádá o pomoc jednoho muže. Zeptá se ho:
Anna:
Unnskyld, kan du hjelpe meg?
ˈʉnːʃyl, ˈkɑn ˈdʉː ˈjelpe ˈmæi?
Anna: Promiňte, můžete mi pomoci?
Mann:
Ja, det kan jeg. Selvfølgelig.
ˈjɑː, ˈdeː ˈkɑn ˈjæi selːˈfølgəli
Muž: Ano, mohu. Samozřejmě.
Anna:
Hvordan kommer jeg til Nationaltheatret?
ˈvuɖɑn ˈkomːər ˈjæi ˈtil nɑʃuˈnɑːlteɑːtre?
Anna: Jak se dostanu k Nationaltheatret?
Mann:
Gå rett fram helt til kirken og så ta til venstre. Fortsett helt til Prinsens gate. Der må du gå forbi galleriet og ta til høyre.
ˈgoː ˈretː ˈfrɑm ˈheːlt ˈtil ˈçirkən ˈoː ˈsoː ˈtɑː ˈtil ˈvenstre ˈfoʈsetː ˈheːlt ˈtil ˈprinsens ˈgɑːte ˈdæːr ˈmoː ˈdʉː ˈgoː forˈbiː gɑlːeˈriːe ˈoː ˈtɑː ˈtil ˈhøʏre
Muž: Jděte rovně až ke kostelu a potom odbočte doleva. Pokračujte až k ulici Prinsens gate. Tam musíte projít kolem galerie a odbočit doprava.
Anna:
Tusen takk! Er det langt å gå?
ˈtʉːsən ˈtɑkː! ˈæːr ˈdeː ˈlɑŋt ˈo ˈgoː?
Anna: Srdečně děkuji! Je to daleko pěšky?
Mann:
Nei, det er det ikke. Du kommer dit på en halvtime.
ˈnæi, ˈdeː ˈæːr ˈdeː ˈikːe ˈdʉː ˈkomːər ˈdiːt ˈpoː ˈeːn ˈhɑlːtiːme
Muž: Ne, není. Dostanete se tam za půl hodiny.
Anna:
Uff, må jeg gå så lenge? Jeg har dårlig tid. Jeg må skynde meg.
ˈʉf, ˈmoː ˈjæi ˈgoː ˈsoː ˈleŋe? ˈjæi ˈhɑːr ˈdoːɭi ˈtiːd ˈjæi ˈmoː ˈʃʏnːe ˈmæi
Anna: Uf, musím jít tak dlouho? Mám málo času. Spěchám.
Anna:
Er det mulig å ta trikken eller bussen dit?
ˈæːr ˈdeː ˈmʉːli ˈo ˈtɑː ˈtrikːən ˈelːər ˈbʉsːən ˈdiːt?
Anna: Je možné tam jet tramvají nebo autobusem?
Mann:
Ja, det er det. Bare gå ned gata og så ta til venstre. Der ser du holdeplassen. Trikken kjører helt til teateret.
ˈjɑː, ˈdeː ˈæːr ˈdeː ˈbɑːre ˈgoː ˈneːd ˈgɑːtɑ ˈoː ˈsoː ˈtɑː ˈtil ˈvenstre ˈdæːr ˈseːr ˈdʉː ˈholːeplɑsːən ˈtrikːən ˈçøːrər ˈheːlt ˈtil teˈɑːtere
Muž: Ano, můžete. Jen jděte dolů ulicí a potom odbočte doleva. Tam uvidíte zastávku. Tramvaj jde přímo až k divadlu.
Anna:
Takk for hjelpen!
ˈtɑkː ˈfor ˈjelpən!
Anna: Děkuji za pomoc!
Mann:
Bare hyggelig!
ˈbɑːre ˈhʏgːəli!
Muž: Rádo se stalo.
Anna er omtrent en halvtime forsinket.
ˈɑnːɑ ˈæːr omˈtrent ˈeːn ˈhɑlːtiːme foˈʂiŋket
Anna má zpoždění přibližně půl hodiny.
Hun står og venter utenfor teateret.
ˈhʉn ˈstoːr ˈoː ˈventər ˈʉːtənfor teˈɑːtere
Čeká před divadlem.
Lars er imidlertid ikke der.
ˈlɑʂ ˈæːr iˈmidleʈiːd ˈikːe ˈdæːr
Lars tam však není.
Hun ringer til ham.
ˈhʉn ˈriŋər ˈtil ˈhɑm
Volá mu.
Anna:
Hei Lars! Hvor er du?
ˈhæi ˈlɑʂ! ˈvur ˈæːr ˈdʉː?
Anna: Ahoj Larsi! Kde jsi?
Lars:
Hei Anna! Jeg er rett utenfor Nationaltheatret.
ˈhæi ˈɑnːɑ! ˈjæi ˈæːr ˈretː ˈʉːtənfor nɑʃuˈnɑːlteɑːtre
Lars: Ahoj Anno! Jsem před Nationaltheatret.
Anna:
Det er jeg også. Jeg ser deg ikke.
ˈdeː ˈæːr ˈjæi ˈosːo ˈjæi ˈseːr ˈdæi ˈikːe
Anna: Já taky. Nevidím tě.
Lars:
Det er merkelig.
ˈdeː ˈæːr ˈmærkəli
Lars: To je divné.
Anna:
Å nei! Jeg står utenfor Det Norske Teatret!
ˈo ˈnæi! ˈjæi ˈstoːr ˈʉːtənfor ˈdeː ˈnoʂke teˈɑːtre!
Anna: Ach ne! Stojím před Det Norske Teatret!
Lars:
(han ler) Det gjør ingenting. Bare vent der.
(ˈhɑn ˈleːr) ˈdeː ˈjøːr ˈiŋentiŋ ˈbɑːre ˈvent ˈdæːr
Lars (směje se): Nevadí. Jen tam počkej.
V textu se nacházejí tři modální slovesa