Utenfor teateret
Anna:
Beklager, Lars. Jeg kjenner ikke byen veldig godt.
beˈklɑːgər, ˈlɑʂ ˈjæi ˈçenːər ˈikːe ˈbʏːən ˈveldi ˈgot
Anna: Promiň, Larsi. Město moc dobře neznám.
Lars:
Det gjør ingenting.
ˈdeː ˈjøːr ˈiŋentiŋ
Lars: To nevadí.
Lars:
Det finnes mer enn tjue teatre her. Det er lett å ta feil.
ˈdeː ˈfinːes ˈmeːr ˈen ˈçʉːe teˈɑːtre ˈhæːr ˈdeː ˈæːr ˈletː ˈo ˈtɑː ˈfæil
Lars: Nachází se zde víc než dvacet divadel. Lehce se spleteš.
Anna:
Du har nok rett.
ˈdʉː ˈhɑːr ˈnok ˈretː
Anna: Máš asi pravdu.
Lars:
Det er nesten middag. Er du sulten?
ˈdeː ˈæːr ˈnestən ˈmidːɑːg ˈæːr ˈdʉː ˈsʉltən?
Lars: Je skoro poledne. Máš hlad?
Anna:
Nei, det er jeg ikke. Men jeg vil gjerne ha en kopp kaffe.
ˈnæi, ˈdeː ˈæːr ˈjæi ˈikːe ˈmen ˈjæi ˈvil ˈjæːɳe ˈhɑː ˈeːn ˈkopː ˈkɑfːe
Anna: Ne, nemám. Ale dala bych si šálek kávy.
Lars:
Flott! Da kan vi gå først på kafé og etterpå til Vigelandsparken.
ˈflotː! ˈdɑː ˈkɑn ˈviː ˈgoː ˈføʂt ˈpoː kɑˈfeː ˈoː ˈetːərpoː ˈtil ˈviːgelɑnspɑrkən
Lars: Skvělé! Nejdříve můžeme jít do kavárny a potom do Vigelandsparken.
Anna og Lars er på kafé.
ˈɑnːɑ ˈoː ˈlɑʂ ˈæːr ˈpoː kɑˈfeː
Anna a Lars jsou v kavárně.
De sitter og prater.
ˈdiː ˈsitːər ˈoː ˈprɑːtər
Sedí a povídají si.
Lars er både sulten og tørst.
ˈlɑʂ ˈæːr ˈboːde ˈsʉltən ˈoː ˈtøʂt
Lars má hlad i žízeň.
Han vil bestille vann og et smørbrød.
ˈhɑn ˈvil beˈstilːe ˈvɑn ˈoː ˈet ˈsmøːrbrøː
Chce si objednat minerálku a chlebíček.
Han har ikke lyst på kaffe.
ˈhɑn ˈhɑːr ˈikːe ˈlʏst ˈpoː ˈkɑfːe
Na kávu nemá chuť.
Han drikker kaffe bare om morgenen.
ˈhɑn ˈdrikːər ˈkɑfːe ˈbɑːre ˈom ˈmoːɳən
Kávu pije pouze ráno.
Anna vil ha en kopp kaffe.
ˈɑnːɑ ˈvil ˈhɑː ˈeːn ˈkopː ˈkɑfːe
Anna si chce dát šálek kávy.
På kafé
Servitør:
Hva vil dere ha?
ˈvɑ ˈvil ˈdeːre ˈhɑː?
Číšník: Co si dáte?
Anna:
Kan jeg få en kaffe med melk?
ˈkɑn ˈjæi ˈfoː ˈeːn ˈkɑfːe ˈmeː ˈmelk?
Anna: Můžu dostat kávu s mlékem?
Servitør:
Ja, selvfølgelig.
ˈjɑː, selːˈfølgəli
Číšník: Ano, samozřejmě.
Servitør:
Vil du også ha sukker?
ˈvil ˈdʉː ˈosːo ˈhɑː ˈsʉkːər?
Číšník: Budete chtít i cukr?
Anna:
Nei, takk.
ˈnæi, ˈtɑkː
Anna: Ne, děkuji.
Lars:
Jeg vil gjerne ha et glass vann.
ˈjæi ˈvil ˈjæːɳe ˈhɑː ˈet ˈglɑs ˈvɑn
Lars: Já si dám vodu.
Servitør:
Vil du ha med isbiter?
ˈvil ˈdʉː ˈhɑː ˈmeː ˈiːsbiːtər?
Číšník: Chcete do ní kostky ledu?
Lars:
Litt, takk.
ˈlitː, ˈtɑkː
Lars: Trochu, děkuji.
Lars:
Har dere også noe å spise?
ˈhɑːr ˈdeːre ˈosːo ˈnuːe ˈo ˈspiːse?
Lars: Máte také něco k jídlu?
Servitør:
Ja, det har vi. Vi har smørbrød med laks og tomatsuppe.
ˈjɑː, ˈdeː ˈhɑːr ˈviː ˈviː ˈhɑːr ˈsmøːrbrøː ˈmeː ˈlɑks ˈoː tuˈmɑːtsʉpːe
Číšník: Ano, máme. Máme chlebíček s lososem a rajčatovou polévku.
Lars:
Hva koster smørbrødet?
ˈvɑ ˈkostər ˈsmøːrbrøːe?
Lars: Kolik stojí chlebíček?
Servitør:
35 kroner.
ˈtretːifem ˈkruːnər
Číšník: 35 korun.
Lars:
Jeg tar det.
ˈjæi ˈtɑːr ˈdeː
Lars: Dám si ho.
Betale regningen
Lars:
Unnskyld! Kan vi få regningen?
ˈʉnːʃyl! ˈkɑn ˈviː ˈfoː ˈræiniŋən?
Lars: Promiňte! Můžeme dostat účet, prosím?
Servitør:
Her er regningen. Vil dere betale sammen eller hver for dere?
ˈhæːr ˈæːr ˈræiniŋən ˈvil ˈdeːre beˈtɑːle ˈsɑmːən ˈelːər ˈvæːr ˈfor ˈdeːre?
Číšník: Zde je účet. Chcete platit dohromady nebo zvlášť?
Anna:
Vi betaler hver for oss.
ˈviː beˈtɑːlər ˈvæːr ˈfor ˈosː
Anna: Zvlášť.
Servitør:
Et smørbrød med laks og et glass vann.
ˈet ˈsmøːrbrøː ˈmeː ˈlɑks ˈoː ˈet ˈglɑs ˈvɑn
Číšník: Jeden chlebíček s lososem a sklenice vody.
Servitør:
Det blir 48 kroner.
ˈdeː ˈbliːr ˈføʈiotːe ˈkruːnər
Číšník: Bude to 48 korun.
Lars:
Kan jeg betale med kort?
ˈkɑn ˈjæi beˈtɑːle ˈmeː ˈkoʈ?
Lars: Mohu zaplatit kartou?
Servitør:
Ja, selvfølgelig.
ˈjɑː, selːˈfølgəli
Číšník: Ano, samozřejmě.
Servitør:
...og en kopp kaffe. Det blir 22 kroner.
...ˈoː ˈeːn ˈkopː ˈkɑfːe ˈdeː ˈbliːr ˈçʉːetuː ˈkruːnər
Číšník: ...a jeden šálek kávy. Bude to 22 korun.
Anna:
Vær så god! Her er 25 kroner.
ˈvæːr ˈsoː ˈguː! ˈhæːr ˈæːr ˈçʉːefem ˈkruːnər
Anna: Prosím! Tady je 25 korun.
Servitør:
3 kroner tilbake. Vær så god.
ˈtreː ˈkruːnər tilˈbɑːke ˈvæːr ˈsoː ˈguː
Číšník: 3 koruny nazpět. Prosím.
Najděte v textu všechna podstatná jména v množném čísle.