Utenfor teateret
Anna:
Beklager, Lars. Jeg kjenner ikke byen veldig godt.
beˈklɑːgər, ˈlɑʂ ˈjæi ˈçenːər ˈikːe ˈbʏːən ˈveldi ˈgot
Anna: Prepáč, Lars. Mesto moc dobre nepoznám.
Lars:
Det gjør ingenting.
ˈdeː ˈjøːr ˈiŋentiŋ
Lars: To nevadí.
Lars:
Det finnes mer enn tjue teatre her. Det er lett å ta feil.
ˈdeː ˈfinːes ˈmeːr ˈen ˈçʉːe teˈɑːtre ˈhæːr ˈdeː ˈæːr ˈletː ˈo ˈtɑː ˈfæil
Lars: Nachádza sa tu viac než dvadsať divadiel. Ľahko sa spletieš.
Anna:
Du har nok rett.
ˈdʉː ˈhɑːr ˈnok ˈretː
Anna: Máš asi pravdu.
Lars:
Det er nesten middag. Er du sulten?
ˈdeː ˈæːr ˈnestən ˈmidːɑːg ˈæːr ˈdʉː ˈsʉltən?
Lars: Je takmer poludnie. Si hladná?
Anna:
Nei, det er jeg ikke. Men jeg vil gjerne ha en kopp kaffe.
ˈnæi, ˈdeː ˈæːr ˈjæi ˈikːe ˈmen ˈjæi ˈvil ˈjæːɳe ˈhɑː ˈeːn ˈkopː ˈkɑfːe
Anna: Nie, nie som. Ale dala by som si šálku kávy.
Lars:
Flott! Da kan vi gå først på kafé og etterpå til Vigelandsparken.
ˈflotː! ˈdɑː ˈkɑn ˈviː ˈgoː ˈføʂt ˈpoː kɑˈfeː ˈoː ˈetːərpoː ˈtil ˈviːgelɑnspɑrkən
Lars: Skvelé! Najskôr môžeme ísť do kaviarne a potom do Vigelandsparken.
Anna og Lars er på kafé.
ˈɑnːɑ ˈoː ˈlɑʂ ˈæːr ˈpoː kɑˈfeː
Anna a Lars sú v kaviarni.
De sitter og prater.
ˈdiː ˈsitːər ˈoː ˈprɑːtər
Sedia a rozprávajú sa.
Lars er både sulten og tørst.
ˈlɑʂ ˈæːr ˈboːde ˈsʉltən ˈoː ˈtøʂt
Lars je hladný i smädný.
Han vil bestille vann og et smørbrød.
ˈhɑn ˈvil beˈstilːe ˈvɑn ˈoː ˈet ˈsmøːrbrøː
Chce si objednať minerálku a chlebíček.
Han har ikke lyst på kaffe.
ˈhɑn ˈhɑːr ˈikːe ˈlʏst ˈpoː ˈkɑfːe
Na kávu nemá chuť.
Han drikker kaffe bare om morgenen.
ˈhɑn ˈdrikːər ˈkɑfːe ˈbɑːre ˈom ˈmoːɳən
Kávu pije iba ráno.
Anna vil ha en kopp kaffe.
ˈɑnːɑ ˈvil ˈhɑː ˈeːn ˈkopː ˈkɑfːe
Anna si chce dať šálku kávy.
På kafé
Servitør:
Hva vil dere ha?
ˈvɑ ˈvil ˈdeːre ˈhɑː?
Čašník: Čo si dáte?
Anna:
Kan jeg få en kaffe med melk?
ˈkɑn ˈjæi ˈfoː ˈeːn ˈkɑfːe ˈmeː ˈmelk?
Anna: Môžem dostať kávu s mliekom?
Servitør:
Ja, selvfølgelig.
ˈjɑː, selːˈfølgəli
Čašník: Áno, samozrejme.
Servitør:
Vil du også ha sukker?
ˈvil ˈdʉː ˈosːo ˈhɑː ˈsʉkːər?
Čašník: Budete chcieť aj cukor?
Anna:
Nei, takk.
ˈnæi, ˈtɑkː
Anna: Nie, ďakujem.
Lars:
Jeg vil gjerne ha et glass vann.
ˈjæi ˈvil ˈjæːɳe ˈhɑː ˈet ˈglɑs ˈvɑn
Lars: Ja si dám vodu.
Servitør:
Vil du ha med isbiter?
ˈvil ˈdʉː ˈhɑː ˈmeː ˈiːsbiːtər?
Čašník: Chcete do nej kocky ľadu?
Lars:
Litt, takk.
ˈlitː, ˈtɑkː
Lars: Trochu, ďakujem.
Lars:
Har dere også noe å spise?
ˈhɑːr ˈdeːre ˈosːo ˈnuːe ˈo ˈspiːse?
Lars: Máte taktiež niečo na jedenie?
Servitør:
Ja, det har vi. Vi har smørbrød med laks og tomatsuppe.
ˈjɑː, ˈdeː ˈhɑːr ˈviː ˈviː ˈhɑːr ˈsmøːrbrøː ˈmeː ˈlɑks ˈoː tuˈmɑːtsʉpːe
Čašník: Áno, máme. Máme chlebíček s lososom a paradajkovú polievku.
Lars:
Hva koster smørbrødet?
ˈvɑ ˈkostər ˈsmøːrbrøːe?
Lars: Koľko stojí chlebíček?
Servitør:
35 kroner.
ˈtretːifem ˈkruːnər
Čašník: 35 korún.
Lars:
Jeg tar det.
ˈjæi ˈtɑːr ˈdeː
Lars: Dám si ho.
Betale regningen
Lars:
Unnskyld! Kan vi få regningen?
ˈʉnːʃyl! ˈkɑn ˈviː ˈfoː ˈræiniŋən?
Lars: Prepáčte! Môžeme dostať účet, prosím?
Servitør:
Her er regningen. Vil dere betale sammen eller hver for dere?
ˈhæːr ˈæːr ˈræiniŋən ˈvil ˈdeːre beˈtɑːle ˈsɑmːən ˈelːər ˈvæːr ˈfor ˈdeːre?
Čašník: Tu je účet. Chcete platiť spolu alebo zvlášť?
Anna:
Vi betaler hver for oss.
ˈviː beˈtɑːlər ˈvæːr ˈfor ˈosː
Anna: Zvlášť.
Servitør:
Et smørbrød med laks og et glass vann.
ˈet ˈsmøːrbrøː ˈmeː ˈlɑks ˈoː ˈet ˈglɑs ˈvɑn
Čašník: Jeden chlebíček s lososom a pohár vody.
Servitør:
Det blir 48 kroner.
ˈdeː ˈbliːr ˈføʈiotːe ˈkruːnər
Čašník: Bude to 48 korún.
Lars:
Kan jeg betale med kort?
ˈkɑn ˈjæi beˈtɑːle ˈmeː ˈkoʈ?
Lars: Môžem zaplatiť kartou?
Servitør:
Ja, selvfølgelig.
ˈjɑː, selːˈfølgəli
Čašník: Áno, samozrejme.
Servitør:
...og en kopp kaffe. Det blir 22 kroner.
...ˈoː ˈeːn ˈkopː ˈkɑfːe ˈdeː ˈbliːr ˈçʉːetuː ˈkruːnər
Čašník: ...a jedna šálka kávy. Bude to 22 korún.
Anna:
Vær så god! Her er 25 kroner.
ˈvæːr ˈsoː ˈguː! ˈhæːr ˈæːr ˈçʉːefem ˈkruːnər
Anna: Prosím! Tu je 25 korún.
Servitør:
3 kroner tilbake. Vær så god.
ˈtreː ˈkruːnər tilˈbɑːke ˈvæːr ˈsoː ˈguː
Čašník: 3 koruny naspäť. Prosím.
Nájdite v texte podstatné mená v množnom čísle.