doba
tid m/f , periode m , (trvání) varighet m/f
od té doby
siden den gangen
ˈsiːdən ˈden ˈgɑŋən
od té doby co...
siden...
ˈsiːdən
(až) do té doby
til den tiden
ˈtil ˈden ˈtiːdən
tou dobou
på den tiden
ˈpoː ˈden ˈtiːdən
touto dobou
i denne tiden
ˈiː ˈdenːe ˈtiːdən
poslední dobou, v poslední době
i det siste
ˈiː ˈdeː ˈsiste
v kteroukoli denní či noční dobu
når som helst på dagen eller natten
ˈnoːr ˈsom ˈhelst ˈpoː ˈdɑːgən ˈelːər ˈnɑtːən
po dobu (trvání) čeho
under varigheten av noe
ˈʉnːər ˈvɑːriheːtən
v současné době
i nåtid
ˈiː ˈnoːtiːd
celou (tu) dobu
hele tiden
ˈheːle ˈtiːdən
ještě nějakou dobu
litt (lengre) tid
ˈlitː (ˈleŋre) ˈtiːd
pracovní doba
arbeidstid m/f
ˈɑrbæidstiːd
zavírací doba
stengetid m/f
ˈsteŋetiːd
otvírací/prodejní doba
åpningstid/salgstid
ˈoːpniŋstiːd/ˈsɑlkstiːd
držet krok/jít s dobou
følge tidenes ånd
ˈfølge ˈtiːdenes ˈon
(Dnes) je jiná doba.
Det er andre tider nå.
ˈdeː ˈæːr ˈɑndre ˈtiːdər ˈnoː
Předstihl (svou) dobu.
Han er forut for sin tid.
ˈhɑn ˈæːr ˈforʉt ˈfor ˈsin ˈtiːd
No to je doba! (to trvalo)
Det tok lange tider!
ˈdeː ˈtuk ˈlɑŋe ˈtiːdər!