stát1
1stå
Stůj!
Stopp!
ˈstopː!
Stůj! (ani hnout)
Ikke rør deg!
ˈikːe ˈrøːr ˈdæi!
Stojíš mi v cestě.
Du står i veien for meg.
ˈdʉː ˈstoːr ˈiː ˈvæiən ˈfor ˈmæi
Sotva stojím na nohou.
Jeg kan knapt stå på beina.
ˈjæi ˈkɑn ˈknɑpt ˈstoː ˈpoː ˈbæinɑ
Na čí straně stojíš?
Hvem sin side er du på?
ˈvem ˈsin ˈsiːde ˈæːr ˈdʉː ˈpoː?
Budu stát při tobě.
Jeg skal stå ved deg.
ˈjæi ˈskɑl ˈstoː ˈveː ˈdæi
Celá rodina stojí za ním.
Hele familien støtter ham.
ˈheːle fɑˈmiːliən ˈstøtːər ˈhɑm
Stojíme před problémem.
Vi står overfor et problem.
ˈviː ˈstoːr ˈoːvərfor ˈet pruˈbleːm
Stojí ti hodinky.
Klokka di har stoppet.
ˈklokːɑ ˈdiː ˈhɑːr ˈstopːet
Na ceduli stálo...
På skiltet sto det...
ˈpoː ˈʃilte ˈstuː ˈdeː
Nad tím zůstává rozum stát.
Dette er rett og slett ufattelig.
ˈdetːe ˈæːr ˈretː ˈoː ˈʃletː ʉˈfɑtːəli
Jak si stojíme? (jak jsme na tom)
Hvordan går det med oss?
ˈvuɖɑn ˈgoːr ˈdeː ˈmeː ˈosː?
Za tím si stojím. (názorem ap.)
Jeg står for det.
ˈjæi ˈstoːr ˈfor ˈdeː
Stojí si (pevně) za svým. (neustoupí)
Han står for sin mening.
ˈhɑn ˈstoːr ˈfor ˈsin ˈmeːniŋ
2(mít zájem) være interessert, (chtít) ville ha noe , ha lyst på noe
Stojíš o mě ještě?
Bryr du deg om meg ennå?
ˈbrʏːr ˈdʉː ˈdæi ˈom ˈmæi ˈenːo?
Nestojím o soucit.
Jeg trenger ikke medlidenhet.
ˈjæi ˈtreŋər ˈikːe ˈmeːdliːdenheːt
Stojíte o to ještě?
Er du fortsatt interessert i det?
ˈæːr ˈdʉː ˈfoʈʃɑtː intereˈseːʈ ˈiː ˈdeː?