já
jeg, (v předmětu) meg
Já (ne)jsem...
Jeg er (ikke)...
ˈjæi ˈæːr (ˈikːe)
Já sám to nevím. (zdůraznění)
Jeg vet det ikke selv.
ˈjæi ˈveːt ˈdeː ˈikːe ˈsel
Já bych řekl...
Jeg ville si...
ˈjæi ˈvilːe ˈsiː
To jsem já.
Det er meg.
ˈdeː ˈæːr ˈmæi
Já ne.
Ikke meg.
ˈikːe ˈmæi
Mám hlad. – Já taky.
Jeg er sulten. – Det er jeg også.
ˈjæi ˈæːr ˈsʉltən - ˈdeː ˈæːr ˈjæi ˈosːo
Byla stejně stará jako já.
Hun var like gammel enn meg.
ˈhʉn ˈvɑːr ˈliːke ˈgɑmːəl ˈen ˈmæi
Co já vím?
Hvordan kan jeg vite det?
ˈvuɖɑn ˈkɑn ˈjæi ˈviːte ˈdeː?
Dej mi to.
Gi det til meg.
ˈjiː ˈdeː ˈtil ˈmæi
Co ode mě chce?
Hva vil han fra meg?
ˈvɑ ˈvil ˈhɑn ˈfrɑː ˈmæi?
Pojďme ke mně. (domů)
Kom, så går vi hjem til meg.
ˈkomˌ ˈsoː ˈgoːr ˈviː ˈjem ˈtil ˈmæi
Pojď se mnou.
Bli med meg.
ˈbliː ˈmeː ˈmæi
Co se mě týče...
Når det gjelder meg selv...
ˈnoːr ˈdeː ˈjelːər ˈmæi ˈsel
Pro mě za mě.
Jeg bryr meg ikke.
ˈjæi ˈbrʏːr ˈmæi ˈikːe