svůj, svá, své, svoje

sin, si, sitt

Přišla se svými rodiči.
Hun kom med foreldrene sine.
ˈhʉn ˈkom ˈmeː forˈeldrəne ˈsiːne
Nevěřím svým očím!
Jeg tror ikke mine egne øyne!
ˈjæi ˈtruːr ˈikːe ˈmiːne ˈeːgne ˈøʏne!
Chce svůj vlastní byt.
Han vil ha sin egen leilighet.
ˈhɑn ˈvil ˈhɑː ˈsin ˈeːgən ˈlæiliheːt
Oni bydlí ve svém.
De bor i sin egen leilighet.
ˈdiː ˈbuːr ˈiː ˈsin ˈeːgən ˈlæiliheːt
Jsou hrdí na své děti.
De er stolte av barna sine.
ˈdiː ˈæːr ˈstolte ˈɑːv ˈbɑːɳɑ ˈsiːne
Musíme po svých.
Vi må gå på beina., Vi må gå til fots.
ˈviː ˈmoː ˈgoː ˈpoː ˈbæinɑˌ ˈviː ˈmoː ˈgoː ˈtil ˈfuts
Všechno má/chce svůj čas.
Alt har sin tid.
ˈɑlt ˈhɑːr ˈsin ˈtiːd
Udělám to po svém.
Jeg vil gjøre det på min måte.
ˈjæi ˈvil ˈjøːre ˈdeː ˈpoː ˈmin ˈmoːte
Hleď si svého.
Pass dine egne saker.
ˈpɑs ˈdiːne ˈeːgne ˈsɑːkər
Byl tam s tou svojí.
Han var der med kjerringa si.
ˈhɑn ˈvɑːr ˈdæːr ˈmeː ˈçærːiŋɑ ˈsiː
jsou svoji. (sezdáni)
De har giftet seg.
ˈdiː ˈhɑːr ˈjiftet ˈsæi
Přišli si na své. (za vydané peníze ap.)
De fikk valuta for pengene.
ˈdiː ˈfikː vɑˈlʉtɑ ˈfor ˈpeŋəne
Prosadila si svou.
Hun fikk sin vilje.
ˈhʉn ˈfikː ˈsin ˈvilje