svědčit
1(nasvědčovat) vitne, avlegge vitnesbyrd
Odmítl svědčit ze strachu...
Han nektet å avgi forklaring av frykt.
ˈhɑn ˈnektet ˈo ˈɑːvjiː forˈklɑːriŋ ˈɑːv ˈfrʏkt
O čem to svědčí?
Hva viser dette?
ˈvɑ ˈviːsər ˈdetːe?
Všechno svědčí pro to, že...
Alt tyder på at...
ˈɑlt ˈtʏːdər ˈpoː ˈɑt
To jen svědčí o jeho lakotě.
Dette vitner om hans gjerrighet.
ˈdetːe ˈvitnər ˈom ˈhɑns ˈjærːiheːt
2(prospívat)
Alkohol mi nesvědčí.
Alkohol gjør meg dårlig.
ɑlkuˈhuːl ˈjøːr ˈmæi ˈdoːɭi
Školka mu rozhodně svědčí.
Barnehagen gjør ham definitivt godt.
ˈbɑːɳehɑːgən ˈjøːr ˈhɑm deˈfinitiːvt ˈgot
Čerstvý vzduch vám bude svědčit.
Frisk luft vil gjøre deg godt.
ˈfrisk ˈlʉft ˈvil ˈjøːre ˈdæi ˈgot